21824
home,page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-21824,theme-stockholm,stockholm-core-1.2.1,woocommerce-no-js,select-theme-ver-5.2.1,ajax_fade,page_not_loaded,wpb-js-composer js-comp-ver-6.1,vc_responsive

Velkommen til Trash Art

Affald opsamlet i naturen laves om til bæredygtig kunst

Ostehapsen

Ostehapsen på Nørreport Station blev opsamlet en travl eftermiddag i myldretrafikken. Den lå der helt stille, mens de mange folk vandrede rundt om den uden at tænke på at samle den op. Imens jeg iagttog denne Ostehaps trådte en kvinde på den med sine sandaler og vandrede videre uden at se sig tilbage.

Hvem havde mon tabt, smidt, mistet denne lille Ostehaps, og hvor længe havde den ligget der. Spørgsmål som du og jeg kan tænke over, mens vi står og betragter kunstværket.

Papkruset

Papkruset på Østerbro er fundet en fredag aften på Østerbro. En aften hvor der var mange mennesker ude, specielt unge mennesker. Papkruset lå små 30 meter fra indgangen til Frankies hvor papkruset kommer fra. Da jeg så affaldet, gik jeg hen for at samle det op, nogle unge mennesker kiggede mærkeligt på mig for at signalere at de synes det var en underlig handling. Vi to kan tænke over hvordan papkruset er landet der, og om de unge mennesker mon havde noget at gøre med dette stykke affald på fodgængerfældet på Østerbrogade.

V6 pakken

V6 pakken på Bjørnsknude strand blev opsamlet på en gåtur ved stranden. Den fløj lidt rundt med græs i bunden, som om den var blevet løsnet fra et buskads. Vinden og bølge Brusen viser at der var fart på vinden denne middag i Juelsminde.

Hvordan V6 pakken var landet der, kan du og jeg gisne om fra nu til juleaften. Skulle affaldet fortsætte med at flyve rundt på strandbredden? Nej, selvfølgelig skulle den ikke det. Plastikken blev samlet op, og indrammet i dit ny købte kunstværk ”V6 pakken på Bjørnsknude strand”.

Historien

Om Trash Art

Trash Art har fokus på at forbedre håndteringen af affald og skabe opmærksomhed på at vi alle kan gøre en forskel for at få en renere verden.

Vi finder plastik som har en historie og skaber unik og bæredygtig kunst. Alle kunstværker er unikke, og har sin egen historie.

Læs mere
Indramning

Indramning

Indramningen er en essentiel del af et kunstværk, og Trash Art har høj fokus på lige præcis denne del.

Størstedelen af rammerne som er brugt i Trash Art´s værker er genanvendt og kommer derfor med en unik historie. Dette betyder også at rammerne kan være patineret og inkludere brugsspor.

Læs mere
Cocio

Opsamling af affald

Vi opsamler affald i primært Danmark og tager billeder af hvert enkelt stykke affald. Dette gøres for at have den unikke historie om hvert enkelt kunstværk.

Hvert stykke affald har en historie, og vi kender ikke historien, men vi ønsker at sætte fokus på håndteringen af affald og hvordan og hvordan det enkelte stykke affald er havnet der.

Se kunstværker her